dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Kontrolindsats efter Alles Lægehus-afsløringer har ført til 100 henvendelser
Region Nordjylland har opsagt kontrakter med klinikker drevet af Alles Lægehus i Brovst, Dronninglund, Frøstrup og Hurup.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kontrolindsats efter Alles Lægehus-afsløringer har ført til 100 henvendelser

Alles Lægehus-klinikker blev tidligere i år afsløret i at sende regninger afsted, som patienter mener de aldrig har modtaget.
3. SEP 2024 14.45

NORDJYLLAND: Siden Region Nordjylland i starten af marts opfordrede borgerne til at gå ind på Sundhed.dk og tjekke deres konsultationer hos egen læge, har regionen modtaget henvendelser fra 101 borgere, hvoraf 39 relaterede til ydelser, borgerne ikke mente var korrekte. Størstedelen af disse henvendelser drejer sig om Alles Lægehus. Det skriver Nordjyske

DR's tv-program "Kontant" afdækkede tidligere på året sagen om Alles Lægehus. Klinikkerne har flere gange sendt regninger afsted for tillægsydelser, som patienterne mener, at de aldrig har modtaget. To læger, der tidligere har arbejdet for Alles Lægehus, har forklaret, at der er blevet skrevet ekstraydelser, som de aldrig har foretaget, på regninger.

Det er endnu uvist, om der vil blive krævet økonomisk tilbagebetaling fra nordjyske klinikker, da vurderingen af dokumentationen stadig er i gang. Konsekvenserne af eventuel snyd vil blive behandlet, men spørgsmålet om hvorvidt der er foregået noget kriminelt ligger hos politiet.

Politiets særlige afdeling National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) overtog sagen i august. NSK har dermed fået sagen overdraget fra Nordjyllands Politi.

lgn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.