dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Hedensted tester affaldsbeholdere med indbygget rottefælde
De nye affaldsbeholdere med fire rum og nederst indbygget rottefælde.
Foto: Hedensted Kommune

Hedensted tester affaldsbeholdere med indbygget rottefælde

Affaldsbeholdere skal få flere til at sortere affald i det offentlige rum.
1. MAJ 2024 14.45

HEDENSTED: Et pilotprojekt tre steder i Hedensted skal vise, om det er muligt at få flere til at sortere affaldet i det offentlige rum, og hvordan man gør det bedst.

- Vi ser ofte, at sorteringen i offentlige affaldsbeholdere er markant dårligere end sorteringen hos private husstande, så der er et stort potentiale i at forbedre sorteringen, så mere affald, der egentlig godt kan genbruges, rent faktisk også bliver det, siger Ove Kjærskov Nielsen (DF), formand for Udvalget for Teknik & Miljø.

Kommunen håber, at de nye beholdere vil gøre det nemmere og mere overskueligt at sortere korrekt, også når man er på farten.

- Det er ofte fx kaffekopper to-go med plastikbelægning, fedtet madpapir og måske resten af en hotdog, der ryger i pap/papir i stedet for i restaffald, hvor det hører hjemme. Så vi håber at se en forbedring, siger antropolog Cecilie Jakobsgaard Kvist fra kommunens affaldsteam.

Rottefælde

Udover at følge med i, om beholderne får flere til at sortere, skal kommunen også teste, om de kan være med til at få has på byens rotter. 

Kommunen afprøver nemlig samtidig en særlig funktion i affaldsbeholderne. I bunden sidder der en indsats, der fungerer som elektronisk rottefælde. Går der en rotte i fælden, sendes der straks en besked til Hedensted Kommunes rottefængere, som kan tømme fælden med det samme.

Effekten af de nye affaldsbeholdere vil blive monitoreret løbende, mens der sker en mere samlet evaluering til efteråret.

ak

  

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.