Tilskud til Novo-medicin strammes for at spare regioner millioner

Det vil fremover blive sværere at få tilskud til diabetesmedicin af typen GLP-1 analogere, som primært består af Novo Nordisk-medicinen Ozempic.

Lægemiddelstyrelsen har nemlig truffet en endelig afgørelse om det fremtidige tilskud til danskere med type 2-diabetes. Styrelsen oplyser, at den har besluttet at stramme tilskudsklausulen til visse GLP-1 analogere, herunder Ozempic.

Styrelsen fremhæver, at et stort antal nye diabetespatienter de senere år er startet direkte på de såkaldte GLP-1 analogere fremfor billigere alternativer.

- Derfor er det mest rationelt at starte behandling med de billigere alternativer, og kun de patienter, som ikke kan behandles med disse, bør skifte til behandling med GLP-1-medicin, skriver styrelsen.

Halvdelen flyttes over

Ændringen betyder, at mange patienter i stedet skal flyttes over på billigere diabetesmedicin. Styrelsen vurderer, at der er tale om omtrent halvdelen af de nuværende brugere af GLP-1 analogere.

Over 100.000 patienter fik sidste år tilskud til GLP-1-medicin - som primært gælder Ozempic.

Styrelsens afgørelse kommer på baggrund af en anbefaling fra Medicintilskudsnævnet, der igennem længere tid har været i gang med at revurdere tilskuddet til diabetesmedicin på grund af høje priser.

Prisen på den mest udbredte GLP-1-medicin, Ozempic, er omtrent dobbelt så høj som det mest relevante behandlingsalternativ, der ifølge styrelsen er SGLT-2-hæmmer.

Vil give besparelse

Lægemiddelstyrelsen mener, at beslutningen om det fremtidige tilskud dermed vil give en besparelse.

- Vi er landet på en beslutning, som flugter med de faglige behandlingsvejledninger og vurderingerne fra Medicintilskudsnævnet, og som sikrer, at vi reducerer de offentlige udgifter til medicintilskud, lyder det fra enhedschef i styrelsen Kim Helleberg Madsen i pressemeddelelsen.

Den seneste tids stigende brug af Ozempic har fået flere til at gisne om, hvorvidt medicinen bliver givet for en slankende effekt og dermed ikke af de rette årsager.

Per patient kan tilskuddet til Ozempic udgøre op til et par tusind kroner om måneden. Medicinen koster op mod 24.000 kroner om året per patient. Efterspørgslen har været stor, og det tærer på regionernes økonomi. Udgiften til medicinen ventes at have rundet 1,4 milliarder kroner i 2023.

Den nye, strammere klausul på tilskuddet træder i kraft 25. november.

Dyrere medicin, lavere samlede udgifter

Opbremsningen af udgifterne falder på et tørt sted. Samfundets udgifter til receptpligtig medicin steg nemlig med 2,9 mia. kr. fra 2022 til 2023, så de i alt løb op i 13,9 mia. kr. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. 

Dermed har den receptpligtige medicin overhalet udgiften til sygehusmedicin og udgør i alt 48,7 pct. af de samlede medicinudgifter. Medicinudgifterne udgør 10,8 pct. af Danmarks samlede sundhedsudgifter. 

Selv om medicin er blevet en større post, faldt de samlede sundhedsudgifter sidste år med to pct. til i alt 262,9 mia. kr. Det er andet år i træk, udgiften er faldet, men forklaringen er udelukkende de mindre udgifter til covid-19-relaterede aktiviteter så som test, vacciner o.s.v. Den samlede udgift er stadig højere, end før covid-19 ramte samfundet.

Selv om flere og flere får sundhedsforsikringer, er det stadig de offentlige sundhedsordninger, der primært dækker udgifterne til behandling på hospitaler og langtidspleje. Det offentlige dækkede sidste år 83,5 pct. eller 219,6 mia. kr.

Husholdningerne finansierede selv 13,9 pct. af udgifterne, fx i egenbetaling til tandlæge, medicin, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer osv., mens sundhedsforsikringer dækkede 2,6 pct. af udgifterne. 

Fordelingen mellem, hvem der betaler, har været stabil over længere tid, oplyser Danmarks Statistik.

Ritzau/ak