dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Syddanmark og Nordjylland vil undersøge alle lægeklinikker for snyd
DR-programmet Kontant har afsløret flere tilfælde af snyd med regninger hos lægekoncernen Alles Lægehus. (Arkivfoto).
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Syddanmark og Nordjylland vil undersøge alle lægeklinikker for snyd

Regionerne vil undersøge alle lægeklinikker for fusk med regninger, skriver DR.
8. MAR 2024 18.40

Både Region Syddanmark og Region Nordjylland vil nu undersøge alle lægeklinikker i regionerne for fusk med regninger. Det skriver DR.

Det sker efter, at DR-programmet Kontant tidligere har afsløret, at lægekoncernen Alles Lægehus i flere tilfælde har sendt usædvanligt høje regninger for ydelser, som patienter ikke har modtaget.

Den seneste uge har Region Syddanmark ifølge DR modtaget 26 henvendelser fra personer, der mistænker fejl eller snyd i regninger hos deres lægehus. 10 af henvendelserne drejer sig om Alles Lægehus.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Birgitte Ries Møller, mener, at det er fint, regionerne tjekker for fusk.

- Vi går jo ikke ind for snyd hos praktiserende læger. Men tit kan det dog være svært for patienterne at forstå vores regninger. Vi samarbejder gerne om det her, siger hun til DR.

Hun fortæller også, at der ofte er en forklaring på patienternes mistanker om snyd i lægeregningerne.

Nordjylland har politianmeldt

Onsdag skrev Region Nordjylland i en pressemeddelelse, at regionen er i gang med at undersøge ydelser og honorering i samtlige lægeklinikker i Nordjylland, der samarbejder med Alles Lægehus.

- Vi mener, der er begrundet mistanke om, at der er foregået snyd med ydelser, og at der derfor er udbetalt honorarer, der ikke er honorarværdige, sagde regionsrådsformand Mads Duedahl (V) i meddelelsen.

I den forbindelse har regionen også politianmeldt flere lægeklinikker, der drives i samarbejde med lægekoncernen.

Lørdag skriver DR, at Region Nordjylland nu har besluttet at gå samtlige lægeklinikker efter i sømmene, altså ikke kun Alles Lægehus.

I første omgang vil man se på tallene og holde øje med "afvigende ydelsesmønstre". Finder man det, vil man undersøge sagerne nærmere.

/ritzau/

 

Lørdag 9.40 tilføjet, at også Region Nordjylland vil undersøge alle sager.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.