"Frankensteins": Helsingør ombygger defekte skolecomputere
HELSINGØR: Omkring 1.400 af Helsingør Kommunes chromebooks bliver hvert år indleveret af elever eller ansatte, fordi de er gået i stykker.
Tidligere blev de kasseret, men for knap to år foreslog en af kommunens supportere, Mathias West, at lade dem genopstå som "Frankenstein-maskiner" ved at skille de ødelagte computere ad og samle de dele, der fungerede, til nye.
En business-case vise, at det gav mere end god mening at betale de fem skolesupportere overarbejdstimer for at ombygge maskinerne. Derfor er de siden jævnligt mødtes i nogle weekender for at bygge Frankensteins, fortæller kommunen.
Besparelse på en mio. kr.
Indtil videre er det blevet til godt 500 ombyggede maskiner i 2023. Det giver en nettobesparelse på nye indkøb af chromebook og licenser på omkring en mio. kr. om året.
Kommunen råder over ca. 6.800 elev-chromebooks og ca 1.000 til lærerne, og producenten Acer har sagt god for, at garantien også gælder for de ombyggede maskiner.
En chromebook er relativt nem at skille ad og samle igen, fordi den ikke indeholder mange elementer, fortæller Mathias West. Og Frankensteinmaskinerne er stort set lige så gode som en ny. Men:
- Hvis man gentagne gange er kommet til at ødelægge sin computer, ja så får man altså en Frankenstein næste gang, siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.