Over 90.000 danskere har i årets første ni måneder fået tilskud til diabetes-medicinen Ozempic, og regionerne forventer, at den samlede regning for lægemidlet vil løbe op i 1,4 mia. kr. i år. Det er over 700 mio. kr. mere end sidste år og 300 mio. kr. mere, end man forventede for blot tre måneder siden, skriver DR.
Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner, kalder stigningen "meget stor og overraskende". Ifølge ham er Ozempic den primære årsag til, at regionernes økonomi lige nu er hårdt presset. Også sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive giver udgifterne til Ozempic skylden for, at der er indført ansættelsesstop på flere hospitaler.
Medicintilskudsnævnet anbefalede for nylig, at diabetespatienter som udgangspunkt bør have en billigere medicin. Anbefalingen har været i høring, og nævnet er på vej med en endelig anbefaling til Lægemiddelstyrelsen, som træffer den endelige beslutning.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.