Hørsholm har uddannet 25 klima-ildsjæle
HØRSHOLM: I løbet af januar og februar har 25 Hørsholmborgere deltaget i et gratis, kommunalt forløb: Masterclass i klimahandling. Forløbet er udviklet i samarbejde med DeltagerDanmark og sætter fokus på klimahandling i hverdagen.
I løbet af tre undervisningsgange har deltagerne beskæftiget sig med, hvordan de kan arbejde med klimaudfordringen i de fællesskaber og foreninger, som de bruger deres tid i til dagligt. Underviserne fra DeltagerDanmark har sat fokus på, hvordan deltagerne kunne bringe sig selv i spil og opbygge relationer til gavn for klimaet. Efterfølgende har kommunen stillet en gruppe til rådighed på online-platformen BorgerLab, hvor de kan udveksle viden og erfaringer.
- En vigtig del af klimaarbejdet er at blive skarp på, hvordan vi tager hånd om klimaudfordringen i hverdagen og i de lokale fællesskaber, som vi indgår i hver især. Som kommune vil vi gerne være med til at skabe handlemuligheder for den enkelte. Det er inspirerende at se, at 25 lokale ildsjæle har brugt deres tid på netop det, siger direktør for By & Erhverv, Ole Stilling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.