dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Vejle afprøver endnu flere nye velfærdsteknologier

Ny type madras til borgere, der sveder meget, og en kørestolskarrusel er blandt nyskabelserne.
13. DEC 2022 11.26

VEJLE: Velfærds-teknologirådet i Vejle har i en ny runde bevilget 1.957.000 kroner til at afprøve nye teknologier. 

Mange medarbejdere i driften har udfordringer med at læse og skrive, og det kan give udfordringer, når de dagligt skal løse opgaver eksempelvis i forhold til dokumentation. Rådet har derfor bevilget 600.000 kroner til at købe 2.900 licenser til et system, der bl.a. kan læse højt og omsætte tale til tekst.

Et af de andre projekter er en videreførelse af forsøget med teknologiske hjælpemidler til demente. Tidligere forsøg har vist, at nye hjælpemidler i mange sammenhænge kan lette hverdagen i eget hjem for både demente og deres pårørende. Det er f.eks. gps-hjælpemidler, medicinhuskere, tryghedsdyner, krammedyr m.v.

Der er også bevilget 218.000 kroner til forsøg med nyt sengemiljø til udviklingshæmmede borgere med demens og til demente på et plejehjem. Det skal give de demente en mere tryg begyndelse på natten. Sengen hjælper dem langsomt fra siddende til liggende og omvendt ved hjælp af fjernbetjening og uden fysisk berøring. Forsøget varer 12 måneder.

I 12 måneder skal forskellige enheder teste en ny type madras til borgere, der sveder meget, og som risikerer tryksår, svamp m.v. Madrassen er ikke tidligere afprøvet i Danmark. Rådet har bevilget 34.000 kroner til 10 madrasser.

Én institution får 180.000 kroner til at afprøve kørestolskarrusel og gyngestol til ældre borgere med cerebral parese. Det skal modvirke muskelspændinger og spasmer og give øget velvære.

En anden institution får 125.000 kroner til en Cocoon - et helt specielt møbel, som afskærmer mod støj og med mulighed for at høre musik. Det betyder, at beboere kan trække sig tilbage i fred og ro - også i fællesarealerne.

  • Vejle Kommunes velfærdsteknologiråd består af seks medlemmer fra Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Voksenudvalget, som frem til 2024 har ansvaret for at prioritere de i alt 60 mio. kroner til ny velfærdsteknologi.
  • I budgetforliget i 2012 blev der afsat 20 mio. kroner til at teste og investere i teknologi, som skal imødekomme de kommende års demografiske udfordringer. I 2017 blev der afsat yderligere 20 mio. kroner til investeringer frem til 2020. Og i budgetforliget 2020 blev der lavet endnu en pulje på 20 mio. kroner, som frem til 2024 skal bygge videre på de to tidligere puljer.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.