dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Testkapacitet skæres nu ned med 100.000 om dagen
Der ændres ikke på PCR-testkapaciteten, fordi de er mest pålidelige og kan bruges til at opspore nye varianter af coronavirus.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Testkapacitet skæres nu ned med 100.000 om dagen

Der skrues mere ned hen over sommeren. Der loves mindst et PCR- og et kviktestcenter i alle kommuner og maks 20 km til et teststed.
22. JUN 2021 11.01

Med det stigende antal danskere, som er vaccineret, bliver der brug for færre teststeder. Derfor skæres kapaciteten ned hen over sommeren, i først omgang fra 500.000 til 400.000 om dagen, oplyser Justitsministeriet.

Nedskaleringen vil først og fremmest berøre kapaciteten for antigentest (kviktest), mens PCR-testkapaciteten vil blive opretholdt.

Der vil fortsat være højst 20 km til nærmeste teststed - PCR eller antigen - for alle, og der vil være både et PCR- og et antigenteststed i alle kommuner, oplyser ministeriet. Til gengæld vil der kunne opleves færre åbne timer og mindre personale i takt med, at der nedskaleres.

Nedskaleringen er lavet som en femtrins-model, hvor der skrues ned, efterhånden som antallet af test falder.

Fx nedskaleres antigentestkapacitet fra 500.000 til 400.000, når der i en periode på syv dage er blevet foretaget under 300.000 daglige antigentest. Det har været tilfælde de seneste syv dage, derfor nedskaleres nu til trin 2.

Modellen ser sådan ud:

  • Trin 1: Kapacitet på 500.000 daglige antigentest.
  • Trin 2: Hvis der er under 300.000 daglige antigentest syv dage i streg, nedskaleres til 400.000 daglige antigentest. Det sker fra i dag.
  • Trin 3: Hvis der er under 200.000 daglige antigentest syv dage i streg, nedskaleres til 300.000 daglige antigentest.
  • Trin 4: Hvis der er under 100.000 daglige antigentest syv dage i streg, nedskaleres til 200.000 daglige antigentest.
  • Trin 5: Hvis der er under 50.000 daglige antigentest syv dage i streg, nedskaleres til 100.000 daglige antigentest.

Ifølge Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, opretholdes PCR-test, fordi de kan finde virusmutationerne og samtidig er mest pålidelige.

- Der er mere ventetid på svaret, men lige nu går der ofte kun 14-16 timer, før man får svar, og man kan relativt hurtigt få tid til en PCR-test, sagde hun på et pressemøde i Justitsministeriet tirsdag formiddag.

Falck er klart største leverandør af kviktest, men også Copenhagen Medical og Carelink står for at levere kviktest til de danske regioner.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.