dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Fredericia redder messecenter fra konkurs

Kommunen køber Danmarks tredjestørste messecenter Messe C, som så skal tilbagebetale kommunale lån.

FREDERICIA: Med en robust kassebeholdning og et ikke-eksisterende anlægsloft i 2020 kan det lade sig gøre for Fredericia Kommune at overtage det konkurstruede messecenter Messe C, oplyser kommunen

Danmarks tredjestørste messecenter Messe C tiltrækker mange tusind gæster til Fredericia, men er hårdt ramt økonomisk af forsamlingsrestriktionerne under coronakrisen og har udsigt til konkurs.

Bestyrelsen har bedt kommunen om hjælp, og messecentrets økonomiske situation har været drøftet i økonomiudvalget ad flere omgange. I sidste ende endte udvalget med at pege på en løsning, hvor kommunen køber grund og bygninger af Messe C, som efterfølgende kan udlejes til Messe C og andre aktører.  

Bygninger og grund er købt for 62,25 mio. kr., og samtidig er Messe C forpligtet til at tilbagebetale kommunale lån for i alt 18,4 mio. kr. 

Hvert år lægger omkring 300.000 messe- og konferencegæster vejen forbi Fredericia. 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.