Frederiksberg træner ledige med VR-teknologi
FREDERIKSBERG: Frederiksberg giver nu ledige borgere mulighed for at øve sig i at gå til jobsamtaler via en app, oplyser kommunen. Teknologien er blevet udviklet på initiativ af Jobcenter Frederiksberg i samarbejde med virksomheden StudyMind, der udvikler virtuelle træningsbaner til uddannelsesinstitutioner, og erfaringerne fra testfasen er positive.
Appen rummer en simuleret jobsamtale, så man kan forberede sig i ro og mag hjemme i sin egen stue, og den gruppe af ledige, som i forvejen kæmper med nervøsitet og angst, får nu et virtuelt træningsrum, hvor de også kan få feedback på samtalen fra en jobkonsulent. Træningen kan ske på borgerens egen smartphone, tablet eller med en VR-brille.
JobMind er det første af flere projekter med Virtuel Reality inden for beskæftigelsesområdet. Systemet er lige nu i testfase, og kommunen forventer, at systemet vil blive taget fuldt i brug efter sommerferien.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.