KØBENHAVN / AARHUS: Et nyt partnerskab mellem de to største kommuner, Miljø- og Fødevareministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal hjælpe maden i en mere klimavenlig retning: Grønnere, velsmagende og sunde måltider – uden madspild.
Målet er at understøtte de to kommuners ambition om at barbere 25 pct. af klimabelastningen i mad- og måltidsproduktionen senest i 2025. Det er hensigten, at resultaterne af samarbejdet også skal kunne bruges af andre kommuner.
Resultaterne af arbejdet vil blive gjort offentligt tilgængeligt, så andre, der ønsker at gøre deres mad- og måltidsproduktion grønnere, kan få glæde af arbejdet.
Partnerskabet skal blandt andet udvikle vejledninger til, hvordan kommunerne kan opgøre madspild. Samtidig er det målet at udvikle et værktøj eller fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at beregne klimaaftrykket af deres måltider.
Brugen af indkøbsaftaler som redskab til at sikre mere klimavenlig mad er et andet område, som partnerskabet vil beskæftige sig med.
- Partnerskabet forløber indtil udgangen af 2020.
- Aarhus Kommune køber årligt fødevarer for ca. 136 mio. kr., mens Københavns Kommune køber årligt fødevarer for næsten 300 mio. kr. til byens skoler, sociale tilbud, plejehjem og daginstitutioner og serverer dagligt 70.000 måltider til børn, ældre og udsatte.
- I 2019 vedtog Københavns Kommune en ny mad- og måltidsstrategi med et mål om at reducere klimaaftrykket fra kommunens måltider med 25 pct.
- I 2019 vedtog Aarhus Kommune en klimapolitisk fødevarestrategi, der bl.a. indeholder et mål om, at klimaaftrykket af de indkøbte fødevarer skal mindskes med 25 pct.
- Aarhus Kommune har gennemført en omlægning af de offentlige køkkener til 60 pct. økologi, som er gennemført inden for det eksisterende budget.
- Københavns Kommune har tilsvarende gennemført en omlægning, så næsten 90 pct. af maden i de kommunale måltider i dag er økologisk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.