Hæstorp fastholder mørklægning af værnemiddel-indkøb

HOVEDSTADEN: Den økonomiske ramme for nationale indkøb af værnemidler og andet kritisk udstyr i Danmarks kamp mod covid-19 skal indtil videre holdes hemmelig.

Det samme skal oplysninger om, hvor stort et lager af værnemidler myndighederne har vurderet, der skal købes ind for at sikre, at Danmark ikke løber tør for handsker, håndsprit og andet vigtigt udstyr. Det mener Region Hovedstadens socialdemokratiske regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen.

- Det har været vores vurdering at hemmeligholde rammen, indtil indkøbene er foretaget og afsluttede, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Regionsrådsformandens udmelding kommer, efter at flere juridiske eksperter over for A4 Arbejdsliv vurderer, at Region Hovedstadens mørklægning af oplysningerne strider mod offentlighedsloven.

Region Hovedstadens indkøb er et led i den nationale sikkerhedsindsats mod covid-19, som regionen er blevet pålagt at gennemføre efter anmodning fra den Nationale Operative Stab, NOST, der koordinerer sikkerhedsindsatsen.

Oplysningerne er stemplet som 'fortrolige' i flere referater, da de ifølge Region Hovedstaden har betydning for regionens kommende økonomiforhandlinger og 'hensynet til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed'. Men den begrundelse holder ifølge flere juridiske eksperter ikke.

Strider mod loven

- Når der er tale om et milliardbeløb til indkøb af alle mulige former for værnemidler, er det ikke oplysninger om enkelte indkøb af bestemte værnemidler, og så er min vurdering klart, at man ikke kan tilbageholde et så overordnet beløb for offentligheden. Det strider mod offentlighedsloven, siger Oluf Jørgensen, der er jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med speciale i offentlighedsloven.

Han vurderer, at regionen også bryder loven, når den tilbageholder oplysninger om det samlede nationale behov for værnemidler.
Samme vurdering kommer fra Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet. Men eksperternes vurdering ændrer ikke regionsrådsformandens holdning til sagen.

- Vi ønsker at være mest muligt åbne, men vores jurister har bedømt, at hensynet til forretningsvirksomhed vægter højt i denne sag, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun peger på, at Region Hovedstaden løbende redegør for sine indkøb, og at de foreløbige udgifter til indkøb af værnemidler fremgår af referatet fra et møde i regionens forretningsudvalg 29. april.

- Vi drøfter spørgsmålet om åbenhed løbende i forretningsudvalget og med regionens administration, og hvis vi når frem til en anden konklusion, vil vi vi rette ind efter det, siger Sophie Hæstorp Andersen.

'Enevælden ophørt'

Mørklægningen kritiseres også af Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Jeg forstår simpelthen ikke hemmelighedskræmmeriet. Befolkningen interesserer sig meget for det her i den nuværende situation. Jeg kunne forstå, hvis der var en forretningshemmelighed, men det er jo ikke tilfældet. Politikerne har ikke helt forstået, at enevælden ophørte i 1849, siger Jes Søgaard.

Han ser flere uheldige konsekvenser af mørklægningen.

- Der opstår en berettiget utilfredshed og vrede i befolkningen, når den slags oplysninger hemmeligholdes. Vi har også set tidligere, at myterne får frit spil, hvis vi ikke får data på bordet, siger han og nævner som eksempel, da Berlingske i marts bragte et læserbrev fra en ledelseskonsulent, som postulerede, at ét coronaliv koster milliarder af kroner at redde. 

Mørklægningen undrer også Kjeld Møller Pedersen, professor med speciale i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet.

- Det undrer mig, for der kan ikke være noget hemmeligt i de oplysninger. Og når det drejer sig om lagerophobning af værnemidler, som vi ikke har tidligere erfaring med her i Danmark, hvorfor så ikke lægge oplysningerne frem, spørger han.

- Jeg bliver altid bekymret, hvis én myndighed har monopol på at rådgive og beregne. Når det som her er tilfældet, skal kravet om åbenhed skærpes, siger Kjeld Møller Pedersen. 

ka