Frederikshavn lukker køkken med underskud
FREDERIKSHAVN: Det kommunale køkken i Skagen, som laver mad til ældre i hele Frederikshavn Kommune, lukker senest i begyndelsen af 2021. Fremover skal maden udelukkende laves af private leverandører, oplyser kanalfrederikshavn.dk.
- Køkkenet har kæmpet med dårlig økonomi i mange år. I seneste driftsår var der et underskud på godt 700.000 kr., og ifølge Ejendomscentret skal det renoveres for 4 mio. kr. Vi har forsøgt mange ting igennem årene, men nu kan vi ikke trække den længere, mener Ole Rørbæk (S), formand for Socialudvalget.
De fem medarbejdere vil blive tilbudt andet arbejde i kommunen. Det kommunale køkken laver i dag mad til 240 personer, og de to private leverandører, Sindal Kro og Det Danske Madhus, leverer til henholdsvis 147 og 35. Der skal fortsat være mindst to leverandører, og kommunen regner med, at et nyt udbud varer 10-12 måneder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.