HOVEDSTADEN: Mandag ankom den første sending med cirka 1.250 visirer direkte fra den fynske virksomhed Candor til Region Hovedstadens lager. Candor har sammen med regionen på blot en uge stablet en produktion på benene, og kan nu levere 3.000-4.000 visirer om dagen, oplyser regionen.
Manglen på visirer er en udfordring på landsplan, og Candor er klar til at skalere produktionen op, så alle hospitaler i landet kan bestille visirer, hvis de får behov for det. Hovedstaden har indtil videre bestilt 100.000.
- Vi arbejder i døgndrift på at sikre værnemidler til alle, og produktionen af visirer er blot ét af mange gode initiativer, der er i gang. Vi har fx også fået masker fra dyrlæger og tandlæger – og vi er i dialog med flere andre virksomheder om at starte produktion op, siger koncerndirektør i regionen Jens Gordon Clausen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.