Middelfart-strid med rådgiver om sandbunke til halv mio. kr.
MIDDELFART: Middelfart Kommune er endt i en kompliceret tvist med det rådgivende ingeniørfirma M.S. Rosbæk ApS i forbindelse med opførelsen af den nye servicekaj på Middelfart Marina, skriver Fyens Stiftstidende.
1.000 kubikmeter sand blev lagt bag en ny spunsvæg, men sandet viste sig at være af en sådan beskaffenhed, at det ikke kunne fastholde de store metalplader, der derfor endte med nærmest at stå i en bue ud i vandet. Sandet måtte pumpes op igen og ligger nu på stranden.
Nu er et entreprenørfirma ved at udlægge nyt sand med den rigtige sammensætning ved spunsvæggen. Kommunens trafik- og vejchef, Uffe Høybye, oplyser, at ekstraudgiften løber op i cirka en halv mio. kr. Han forudser, at kampen, om hvem der har ansvaret og skal betale, i yderste konsekvens kan ende med en voldgiftssag.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.