KØBENHAVN: Gennem halvandet år har Københavns Kommune brugt 14 mio. kr. på lokalt forankrede projekter, som skulle hjælpe udsatte ledige - indvandrerkvinder i job og har fået 25 ledige i enten deltidsarbejde eller uddannelse, skriver Berlingske.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) kalder det en succesrate på fire pct. og kritiserer indsatsen i sin egen forvaltning - blandt andet for ikke at skrive forventninger til projekterne ind i aftalerne med de eksterne leverandører - og for ikke at henvise relevante borgere til førtidspension.
Leverandører af jobprojekter forklarer til avisen, hvordan målgruppen er de såkaldt aktivitetsparate, der er i stand til at arbejde fem timer ugentligt, hvoraf mange har fysiske, psykiske og misbrugsproblemer. I flere tilfælde er de pågældende borgere faktisk i ressourceforløb, hvor det går ud på at afklare, om de skal på førtidspension.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.