dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Nordjylland solgte grund for billigt

Efter et langstrakt forløb er Ankestyrelsen nu kommet med sin afgørelse i en sag om Region Nordjyllands salg af en byggegrund i Brønderslev.
2. SEP 2019 6.55

NORDJYLLAND: Når kommunen sælger ud, skal man sikre sig, at man tager den rette pris. Tidligere har borgmestre i Viborg måtte konstatere netop det, da man solgte et stadionnavn. Og nu må også Region Nordjylland bide til bolle.

Sagen er den, at Region Nordjylland i 2017 solgte en 1.999 kvadratmeter stor grund nær sygehuset i Brønderslev til ejendomsselskabet Bo-Bedst ApS i Tårs. Den grund måtte ejendomsselskabet slippe 137.236 kr. for – men selvom byggegrunde i Nordjylland generelt ligger i den lave ende, var det alligevel for lavt. 

Det har Ankestyrelsen nu slået fast i et svar til regionsrådsmedlem Per Larsen (K), skriver Nordjyske. 

Ankestyrelsen vurderer således, at grunden på de knap 2.000 kvadratmeter godt kunne bebygges selvstændigt, ligesom at Ankestyrelsen har den opfattelse, at Region Nordjylland ikke foretog 'sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen for arealet, som regionen har solgt til Bo-Bedst ApS'.

At det overhovedet var muligt at sælge til så lav en pris skyldtes regional spidsfindighed. Regionens embedsfolk sørgede nemlig for at nedjustere størrelsen til lige under 2.000 kvadratmeter for at kunne bruge en undtagelsesregel om at undgå offentligt udbud. Ved salget i september 2017 var prisen 137.304 kr., hvilket blev godkendt i regionsrådet. I august 2018 godkendte byrådet i Brønderslev, at køberen må opføre en ejendom med 15 boliger. 

Ankestyrelsen har nu givet regionsrådet i Region Nordjylland to måneder til at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelser giver regionen anledning til, skriver Nordjyske.

 rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.