HERNING: Politisk er der i kommunen enighed om, at bybusnettet i fremtiden skal være udledningsfrit, oplyser Herning Kommune. Det betyder intet CO2-udslip. Og samtidig en langt mindre støjbelastning fra bybusserne i det daglige.
Et nuværende udbud, som lagde op til en kombineret brint- og dieselløsning for bybusdriften, annulleres. I stedet laves i samarbejde med Midttrafik et nyt udbud, som lægger op til, at for eksempel el eller brint skal være drivmiddel for busserne.
Bybusser, der kører på diesel, vil altså snart være fortid i Herning Kommune. Samtidig droppes tanken om i et vist omfang at benytte biodiesel.
Mener det alvorligt
- Desværre lykkedes det ikke i første omgang at få satsningen på brintbusser til at lykkes. Den løsning, vi blev præsenteret for, var simpelthen for dyr. Men vi mener vores miljøsatsning alvorligt. Derfor vil vi i det nye udbud slet ikke medtage muligheden for at lade bybusserne køre på diesel i fremtiden, siger Joan Hansen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Herning Kommunes nuværende kontrakt på bybuskørsel udløber 31. marts 2020. Derfor haster det med at få det nye udbud på plads.
- Overgangen til de udledningsfri busser skal være kortest mulig. Samtidig skal det undersøges, om der kan hentes støtte til indførelsen af et udledningsfrit bybusnet hos staten eller EU, siger Joan Hansen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.