dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Opsagt plejehjem i Sønderborg får et års ekstra frist

KORT NYT20. MAJ 2019 8.41

SØNDERBORG: Dalsmark Plejehjem, der i en årrække har været drevet for Sønderborg Kommune af Danske Diakonhjem, skal fra 2020 drives direkte af kommunen på linje med de andre plejecentre, blev det besluttet i august 2018, men nu får plejehjemmet et år til, lyder det fra kommunen.

Det sker for at sikre en stabil drift på plejehjemmet, mens der afventes en vurdering fra Ankestyrelsen. Efter debat om sagen har borgmester Erik Lauritzen (S) i januar 2019 bedt Ankestyrelsen om en vurdering af sagen. Men både Danske Diakonhjem og kommunen har stillet supplerende spørgsmål til styrelsen, så et svar lader vente på sig, og derfor udskydes opsigelsen af driftsaftalen til den 31. december 2020.

Byrådsflertallet argumenterede i august for at hjemtage driften, fordi man med et udbud risikerer, at en anden, mindre solid virksomhed ville vinde opgaven. Politikere fra den borgerlige side af byrådet stemte for et udbud for blandt andet at bevare et frit valg.

ka


 
  
 


 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.