DK Indkøb

Det tidligere sygehus i Haderslev skal være boliger og hotel

KORT NYT13. OKT 2022 15.38

HADERSLEV: Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har solgt det tidligere sygehus i Haderslev til ejendomsselskabet Udsigten Haderslev ApS, oplyser Freja Ejendomme.

hadsy Det er købers intention at omdanne den store ejendom til udlejningsboliger målrettet seniorer og familier samt hotel og kontorerhverv. Planen er at bevare og transformere en stor del af den eksisterende bygningsmasse, imens man kommer til at nedrive de arealer, som ikke kan genanvendes. Naturen omkring dammen skal bibeholdes, og der skal fortsat være offentlig adgang.

Freja Ejendomme overtog ejendommen af Region Syddanmark i 2014 efter sygehusreformen, hvor Haderslev Sygehus blev nedlagt og funktionerne flyttet til sygehusene i Sønderborg og Aabenraa. Freja Ejendomme har siden indgået i løbende dialog om udviklingsplaner med en række interesserede investorer, hvor flere forskellige projekter har været på tale. 

Foto: Kristin Arendt

ka


  

https://www.dkindkob.dkartikel/det-tidligere-sygehus-i-haderslev-skal-vaere-boliger-og-hotel